Ikke-kategoriseret

Det er blevet til en del timer med bogen her i august – særligt med teksterne om PlayStation og Sega. Jeg arbejder nu på de sidste ca. 20-25 sider ud af omkring 220.

Det kan måske lyde, som om der stadig er langt igen, men de 20-25 sider er stort set skrevet. Der mangler primært rettelser, godkendelser og visuelle elementer. Og så har jeg stadig 3-4 interviews tilbage, men det er trods alt ikke ret mange ud af de over 100, jeg allerede har foretaget.

Og så er der tiden. Den arbejder for bogen – ikke for udgivelsesdatoen. Men når jeg inden for kort tid får to beskeder, uafhængigt af hinanden, om, at der er fundet danske plakater med Sega og Nintendo fra slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, så er det jo netop et eksempel på, at tiden arbejder for bogen. Jeg har ikke set dem endnu, men jeg glæder mig til det.

Havde jeg klemt bogen igennem uden alle de mange interviews – og uden de mange forsøg på at få folk i tale – så var de her små skatte måske heller aldrig dukket op. Hvem ved?

Det, jeg egentlig bare prøver at sige, er, at jeg føler, jeg er ved at være i mål. Jeg har kontakt til de sidste personer på min liste, og der kommer ikke flere nye til nu. De sidste interviews skal bare i kassen, og så kan arbejdet med finansieringen begynde.

Spændende, synes jeg. Vildt er det. For mig i hvert fald.

Et postkort fra sommerlandet.

Det er noget tid siden, der sidst kom et pip fra mig. Den kedelige årsag er arbejdet, men det er jo netop arbejdet, der gør, at jeg kan købe mig selv fri og arbejde på bogen. Min work-life-bog-balance fungerer altså glimrende – bortset fra når de tre dele insisterer på at foregå samtidig.

Nu er der heldigvis lidt mere ro på arbejdsfronten, og dermed også plads til småjusteringer og til at få styr på nogle af de detaljer, der har hængt og dinglet lidt for længe.

Og når det regner, er det kun endnu bedre. Så kan man hoppe ind i drivhuset og lege, at intet andet i verden er muligt end at hellige sig bogprojektet.

Husk i øvrigt, at regn er det bedste alibi for at støve den gamle konsol af.

Må I have en fantastisk sommer derude.

Mød Nor. Han (eller måske hans far?) skrev sig op til mit nyhedsbrev i går på Retro Gaming Marked i Bøgeskovhallen ved Fredericia og var én af de tre heldige, der modtog en original uåbnet Mario-pin fra dengang far var knægt.

Tak for de gode snakke. Og tak for interessen fra nye følgere. Der var mange, der ikke havde hørt om mit bogprojekt, så det førte til mange spændende samtaler med de besøgende.

Har du heller ikke tilmeldt dig mit nyhedsbrev? Så kan det gøres nemt i menuen herover.

God søndag!

/ Mike

Venner!

I morgen kan I finde mig på Retro Gaming Marked i Bøgeskovhallen ved Fredericia. Jeg kigger forbi med lidt fra arkivet, en lille nyhedsbrevskonkurrence og så kan I altid fange mig, hvis I har spørgsmål eller vil høre lidt om arbejdet med at grave den danske fortælling frem.

Jeg har også spritnye flyers med. Find en, scan QR-koden og tilmeld dig nyhedsbrevet mellem kl. 10.00–15.00 – så er du med i lodtrækningen om en sjælden, uåbnet Mario-pin fra starten af 1990’erne.

Kl. 15.00 trækker jeg tre vindere. Alle får en pin. Det eneste krav er, at du skal være i hallen – og holde øje med din mail, hvor du får besked om du har vundet.

Mit bord står i et af hjørnerne. Er jeg der ikke, så er jeg på opdagelse i hallen, men du kan kende mig på den grå trøje med YAPON-rygmærket. Eller måske den sorte trøje med Mario og Luigis tourplan fra oktober 1993 på brystet. Det kan være jeg skifter lidt. Bare fordi.

Jeg glæder mig og det er altid spændende at komme ud til et nyt venue i godt selskab. Glæder mig til at se, hvad de gæve gutter bag Retro Gaming Marked har fået stablet på benene.

Vi ses… måske?

/ Mike

Mit næstsidste besøg på Det Kgl. Bibliotek er nu en realitet.

Denne gang trawlede jeg en masse ungdomsblade igennem for at finde annoncer fra PlayStations lancering i Danmark.

Altid hyggeligt at mødes med alle de andre ’forskertyper’ i den lukkede hule bag vagten og glasdøren. Måske var jeg faktisk den eneste, der kiggede på papir i farver?

I løbet af de sidste par uger har jeg arbejdet på kapitlet om PlayStations lancering i Danmark. Det er samtidig et af de sidste kapitler, jeg mangler at færdiggøre, og mit besøg på forskersalen var målrettet annoncer fra det danske reklamebureau Umwelt. Det lykkedes mig at finde mange af dem, og der er rigtig mange, der i bedste PlayStation-stil bryder med normen for den type annoncer for videospil, man hidtil havde set.

Jeg havde også lånt lidt ekstra materiale fra PlayStation 2-tiden, selvom det går ud over den tidsperiode, som jeg ellers arbejder ud fra i bogen.

Ifølge en undersøgelse fra Vilstrup Research fra juni 2002 med 300 personer i alderen 15-35 år kan man læse, at 97 % af de adspurgte kendte til PlayStation 2 – 41 % havde desuden prøvet konsollen. 45 % foretrak PlayStation 2, mens tallene for Xbox og GameCube lå på henholdsvis 8 % og 2 % (de manglende procenter er ’ved ikke’).

PlayStation 2 landede efter nogle gode år med over 1,7 millioner solgte PlayStation 1-konsoller i Norden. Flotte tal!
I dag, fredag den 13 (!), kan du finde mig i Bella Centret til Copenhagen Gaming Week, hvor Mads fra Nintendopusheren har inviteret mig ud til lidt retrospil på de mange maskiner, som han sammen med Bobby fra Ruben og Bobby har kørt i stilling i det store retroområde.

Vi ses måske foran skærmen?

/ Mike

Foto af dig i bogen?

Jeg håber, I alle er kommet godt ind i 2026? Selv tror jeg, at det bliver et rigtig godt år!

Har du i juleferien været i gemmerne og fundet et foto af dig selv, hvor du spiller videospil, så kan du stadig nå at få dit billede med i bogen. Der er plads til dig – og hvis du vil være en del af historien, er det nu, du skal sende mig en besked med dit foto.

Præcis som Martin har gjort, hvor han spiller Master System med sin lillebror og en god ven. Og præcis som Philip, der spiller Out Run på Dyrehavsbakken.

Fotoet skal være fra perioden 1975–2000.

Opslaget her må meget gerne deles på kryds og tværs, da der kan være personer i andre grupper, som kunne have interesse i at være med, som jeg ikke når ud til her. Jo flere opslaget når ud til, desto større er sandsynligheden for, at endnu flere gode minder kan deles i bogen, der fortæller den danske kultur- og virksomhedshistorie om videospil i Danmark.

Og til sidst et stort tillykke til Kenneth, der var så heldig at vinde Game Boy-badebolden i min jule-giveaway – nu kan sommeren bare komme an!

Godt nytår!

/ Mike

En decemberopdatering med en lille giveaway!

Det har været et klart mål at gøre bogen så visuel som overhovedet muligt, og det har i mange tilfælde været en kamp at finde frem til relevant visuelt materiale. Med stædighed kommer man langt, og en stor portion tålmodighed gør også underværker.

Men der er historier, som desværre udgår, fordi det ikke er muligt at finde relevant materiale – eller materiale af høj nok kvalitet. Sådan er det. Men guderne skal vide, at jeg har kæmpet som en gal for, at det skulle lykkes. Og jeg kæmper sådan set til det sidste, men jeg nærmer mig point of no return.

Jeg sidder dog også med en fornemmelse af, at jeg i nogle tilfælde har for meget visuelt materiale. Et ægte luksusproblem. Begrænsningens kunst. Det er næsten lige så svært at skulle sortere fra. En underlig følelse at sidde med, for det lå bestemt ikke i kortene, at det var dér, jeg skulle ende.

Men nok om det. Nu til lidt julehygge.

Der er næsten 400 personer, der har tilkendegivet, at de følger mit arbejde med at færdiggøre bogen på Facebook. Vildt! Det vil jeg gerne sige tak for, og derfor laver jeg en lille giveaway-lodtrækning på Facebook-siden.

Og hvilken tid på året er bedre end julen til at ønske sig en badebold? Nej, vel? Sjovt nok har jeg en badebold i overskud fra de gode gamle dage. Den har endda aldrig været pakket ud af sin originale indpakning – og har i øvrigt aldrig været et salgsemne. Jeg tør godt sige, at der kun findes et meget begrænset antal af disse badebolde i Danmark med Game Boy’en og teksten: “Let at have med sig – svær at lægge fra sig!”

På billedet foregår der et eller andet. Jeg er lidt usikker på hvad, men måske har du svaret?

For at deltage i min jule-giveaway-lodtrækning skal du blot like opslaget. Hvis du vil have et ekstra lod i puljen, så giv også et bud i kommentarfeltet på, hvad der foregår på billedet.

Like og/eller kommentar skal være afgivet senest torsdag den 18. december. Jeg forbeholder mig retten til kun at sende til danske adresser – der er flere følgere fra de andre skandinaviske lande, men I har jeres egne badebolde.

Lodtrækningen kommer til at foregå live her på siden efterfølgende – så stay tuned.

Det er da julehygge to the max!

/ Mike

Kapitlet om Atari 2600 er et af de længere. Det skyldes, at der hele tiden dukker nye, spændende historier op, som jeg lige må have flettet ind. Det er vel både godt og skidt. Mange af jer venter sikkert på bogen, men jeg vil så gerne have alt det bedste med – og så må udgivelsesdatoen altså vente … lidt endnu.

For et par uger siden modtog jeg en mail fra en af dem, jeg igennem flere år har forsøgt at finde frem til: ”Hej Mike, jeg sidder med mit diplom fra 1982, hvor jeg vandt DM i Pac-Man og blev nummer 5 til VM. Gode minder. Mvh Brian.”

Jeg har tidligere præsenteret jer for Elo og Lise, der deltog ved danmarksmesterskaberne i Pac-Man. I dag fik jeg så besøg af den tidligere danmarksmester i kategorien under 18 år til en snak om, hvordan det var for ham at repræsentere Danmark ved verdensmesterskabet i Pac-Man i 1982.

Brian var kun 14 år, da han stod på scenen med ryggen mod rullende kameraer, mens letpåklædte dansere bevægede sig omkring scenen under finalen med fuld skrald på højtaleranlægget. Trods de mildest talt distraherende omgivelser endte Brian på en flot 5. plads – præcis som Lise også gjorde i kategorien over 25 år. Han er dog overbevist om, at uden al virakken omkring scenen kunne han være endt endnu højere.

Brian har lovet at dukke op til lanceringen af bogen – og der får du chancen for at udfordre ham! Han har nemlig ikke glemt, hvordan man spiller – og han har stadig sit gamle Pac-Man-cartridge, der med årene er blevet godt slidt.

Så hvis du tør tage kampen op mod den tidligere mester, er det måske på tide at finde din gamle Atari 2600 frem og begynde træningen allerede nu.

Og jeg må nok hellere komme videre med at skrive, så jeg kan få gjort den her bog færdig.

Fra den 14. til 25. oktober 1997 blev der afholdt DM i Wave Race 64. Finalen fandt sted den 1. november samme år – og på lørdag er det 28 år siden. Hvem der løb med sejren og den vilde præmie, en Kawasaki 750 ZXI til en værdi af 55.000 kroner, aner jeg ikke. Men jeg synes det er en awesome præmie!

Fotoet stammer i øvrigt fra K.E. Mathiasens Lineup Show 1997, hvor GoldenEye 007 lige akkurat nåede at blive vist frem, inden det udkom den 6. november. Det er nok det spil, jeg har brugt flest timer på til Nintendo 64 – og et af dem, jeg stadig hiver ned fra hylden i ny og næ for at genopleve.

Hvad med dig – hvilket spil på Nintendo 64 har du dyrket mest? Og har du måske en Kawasaki Jet Ski stående i garagen, som du vandt tilbage i 1997?

I disse dage er jeg ved at færdiggøre historien om Teddy på 9 år fra Skjern, der søgte pennevenner gennem bladet Nintendo TV-spilleklub. I 1990 fik han kontakt til Bruno på 15 år, der boede i Ølgod. Der var 25 km mellem dem, men et venskab udviklede sig, hvor de besøgte hinanden, byttede spil og sendte tip og tricks frem og tilbage. Venskabet består stadig den dag i dag.

Og så er der Benni, der kom forbi mig for et par dage siden med en mappe indeholdende cirka 100 A4-ark papirer med kort, koder og noter til spil fra de tidlige 1990’ere.

Både Teddy og Benni har gemt de gamle papirer fra dengang. Mon ikke nogen af jer også har noget tilsvarende liggende? Eller i det mindste husker, hvordan I selv tegnede kort og skrev koder og noter ned?

På billedet ses et lille udvalg af Bennis noter og kort. Kan du genkende noget?

Der er også et foto, hvor Bennis forældre sidder på hans værelse og spiller Nintendo. Bag dem på væggen (lidt svært at se her) hænger Street Fighter 2-plakaten, der fulgte med i Nintendo Magasinet. Netop det blad med plakaten isat er i dag sjældent at finde. Jeg har endnu ikke haft held til at finde et eksemplar, hvor plakaten stadig sidder i. Måske hang den også på dit værelse i midten af 1990’erne?