Historien om videospillenes indtog i Danmark
25 års ufortalt kulturhistorie om hvordan videospillene blev allemandseje. Bogen bygger på interviews med over 100 personer, der har haft en finger med i spillet. Fortællinger fra spillerne, importørerne og butikkerne. Fra de store virksomheder til hverdagen i de små lokale butikker og helt ind i teenagværelserne.
En bog af Mike Tylak
Forventet udgivelse i 2024
De store fortællinger og de små sjove
Om danmarksmesteren i Pac-Man, der fik skældud af konen og desværre også måtte vinke farvel til VM.
Om Bazooka Susan, der smadrede alle drengene på en indkøbstur i Herning Centret.
Om det danske fodboldlandshold, der kedede sig på et dødsygt hotel i Zaragoza under OL i Barcelona.
Om udfordringerne for Nintendo, der ikke kunne få gang i salget og måtte ty til alternative metoder.
Om ungerne, der hang ud hos urmageren på Bornholm og spillede bip-bip-spil hver dag.
Om brænderne, der smadrede markedet og eksistensgrundlaget for de små spilbutikker.
Om fiskerne fra Hirtshals, der lejede videospil i Varde og sejlede langt ud på havet.
Om Herbert, der spiste en hotdog i Chicago og endte med at bliver hele Danmarks ’Captain Atari’.
Om SEGA, der bragede ind fra højre i radio og TV-butikkerne og gav Nintendo kamp til stregen.
93
% færdig med at indsamle historierne. Men jeg har brug for din hjælp ...
Bliv en del af historien
Hjælp mig med at formidle et stykke ubeskrevet dansk kulturhistorie. Du kan hjælpe på tre måder:
Din personlige historie
Var du gamer og med på rejsen fra grillbaren til teenageværelset, så har du helt sikkert en historie at dele.
Generel viden
Fra import til distribution over markedsføring og salg. Var du en del af branchen, så kan du hjælpe mig.
Økonomisk støtte
Ikke alle timer er gratis. Derfor søger jeg samarbejdspartnere til at kunne fuldende projektet.
Din personlige historie
Du kan bidrage og få din historie med i bogen
Bogen indeholder en lang række anekdoter fra personer, der spillede videospil i perioden 1975-2000.
Er du vokset op med videospil, kan det være, at din historie kan blive en del af bogen.
Send din historie, kort fortalt, via mail eller besked på Facebook – alle de sjove, skæve, skøre og hyggelige fortællinger skal frem!
Generel viden
Søger personer, der ligger inde med viden
Personer der var med ved launch af PlayStation for Nordisk Film Interactive
BRIO / PlayMix medarbejdere, der var inde over distributionen af SEGA
Medlemmer af SEGA-klubben
Deltog du i events, arrangementer eller konkurrencer, så må du gerne give lyd.
Støt bogen og vær med til at formidle et stykke dansk kulturhistorie, der aldrig har været fortalt tidligere.
Bogen er et kærlighedsprojekt, der indtil videre har krævet mere end tre års arbejde og ca. 1.500 timer. Bogen kan kun lade sig gøre med hjælp fra alle de interviewpersoner og samarbejderspartnere, der hver især bidrager.
Du kan også bidrage med en økonomisk håndsrækning til frikøb af billeder, trykomkostninger og udgifter til redaktion, korrektur mv.
Enhver støtte vil blive nævnt i bogen, og der kan laves yderligere samarbejder om f.eks. udstillinger og foredrag.
Skriv endelig, hvis din organisation eller virksomhed vil høre mere om mulighederne for et samarbejde.
Tak!
Mike Tylakmiketylak@gmail.com
Tak for støtten
Samarbejdspartnere
Bidrag fra lokalarkiver
Grenaa
Egnsarkiv
Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv
Kolding
Stadsarkiv
Kalundborg
Lokalarkiv
Hjørring
Kommunearkiv
Galten
Lokalarkiv
Aarhus
Stadsarkiv
Skanderborg
Historiske Arkiv
Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn
Københavns
Museum
Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening
Vejen
Lokalarkiv
Hadsund Lokalhistoriske Arkiv
Byhistorisk Samling og Arkiv for Høje-Taastrup Kommune
Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
Om forfatteren
Mike Tylak (1982)
Jeg voksede op med computere og videospil. Og som medlem af Nintendo Klubben og abonnent på Nintendo Magasinet i 90’erne husker jeg tydeligt dagene hvor brevene og magasinet lå i postkassen efter endt skoledag. Videospil var en dyr fornøjelse – alt blev gransket minutiøst for at udvælge det næste og bedste spil til Game Boy’en.
Under coronaepidemien besluttede jeg mig så for at grave dybt i minderne og tage kontakt til personer, der var en del af Nintendo i Danmark. Et simpelt blogindlæg med en hyggelig anekdote, kunne der vel nok blive til? Med tiden udviklede projektet sig i en retning, jeg ikke havde regnet med. Nu sidder jeg her fire år efter og skriver på en bog om videospillenes indtog i Danmark – dansk kulturhistorie.