Kapitlet om Atari 2600 er et af de længere. Det skyldes, at der hele tiden dukker nye, spændende historier op, som jeg lige må have flettet ind. Det er vel både godt og skidt. Mange af jer venter sikkert på bogen, men jeg vil så gerne have alt det bedste med – og så må udgivelsesdatoen altså vente … lidt endnu.

For et par uger siden modtog jeg en mail fra en af dem, jeg igennem flere år har forsøgt at finde frem til: ”Hej Mike, jeg sidder med mit diplom fra 1982, hvor jeg vandt DM i Pac-Man og blev nummer 5 til VM. Gode minder. Mvh Brian.”

Jeg har tidligere præsenteret jer for Elo og Lise, der deltog ved danmarksmesterskaberne i Pac-Man. I dag fik jeg så besøg af den tidligere danmarksmester i kategorien under 18 år til en snak om, hvordan det var for ham at repræsentere Danmark ved verdensmesterskabet i Pac-Man i 1982.

Brian var kun 14 år, da han stod på scenen med ryggen mod rullende kameraer, mens letpåklædte dansere bevægede sig omkring scenen under finalen med fuld skrald på højtaleranlægget. Trods de mildest talt distraherende omgivelser endte Brian på en flot 5. plads – præcis som Lise også gjorde i kategorien over 25 år. Han er dog overbevist om, at uden al virakken omkring scenen kunne han være endt endnu højere.

Brian har lovet at dukke op til lanceringen af bogen – og der får du chancen for at udfordre ham! Han har nemlig ikke glemt, hvordan man spiller – og han har stadig sit gamle Pac-Man-cartridge, der med årene er blevet godt slidt.

Så hvis du tør tage kampen op mod den tidligere mester, er det måske på tide at finde din gamle Atari 2600 frem og begynde træningen allerede nu.

Og jeg må nok hellere komme videre med at skrive, så jeg kan få gjort den her bog færdig.