Fra den 14. til 25. oktober 1997 blev der afholdt DM i Wave Race 64. Finalen fandt sted den 1. november samme år – og på lørdag er det 28 år siden. Hvem der løb med sejren og den vilde præmie, en Kawasaki 750 ZXI til en værdi af 55.000 kroner, aner jeg ikke. Men jeg synes det er en awesome præmie!

Fotoet stammer i øvrigt fra K.E. Mathiasens Lineup Show 1997, hvor GoldenEye 007 lige akkurat nåede at blive vist frem, inden det udkom den 6. november. Det er nok det spil, jeg har brugt flest timer på til Nintendo 64 – og et af dem, jeg stadig hiver ned fra hylden i ny og næ for at genopleve.

Hvad med dig – hvilket spil på Nintendo 64 har du dyrket mest? Og har du måske en Kawasaki Jet Ski stående i garagen, som du vandt tilbage i 1997?

Wave Race Nintendo 64