admin

Jeg skylder en stor tak Mogens fra ELI – Digital retouch and CGI company, der bl.a. stillede udstyr og viden til rådighed i forbindelse med fremkaldelse af gamle negativer fra VM i Centipede.

Og der skal også lyde en stor tak til Mads a.k.a. Nintendopusheren, der løbende hjælper mig med kontakter og også gerne distribuerer lidt flyers om bogen i ny og næ.

Det var bare lige det – skriv, hvis du har lyst til at hælpe!

// Mike

Jeg lægger rigtig mange timer i dette bogprojekt hver eneste uge. Min tid kan bogen naturligvis aldrig komme til at tilbagebetale. Det skal den heller ikke. Det har aldrig været planen. Men jeg er begyndt at notere mig reelle udgifter.

At tage turen over broen fra København til Nordjylland inkl. overnatning koster lidt penge. Disse udgifter vil jeg på sigt forsøge at få ind igen via fonde eller på anden vis. Jeg har ikke nogen klar plan, men jeg noterer mig den type udgifter og så må jeg se på det senere.

Noget af det, der koster mange knaster, er frikøb af fotos. Det er langt fra billigt, men samtidig ekstremt væsentligt for dokumentationen og historien. Som listen over foto-ønsker ser ud nu, er der oplagte foto-indkøb for over 20.000 kroner. Det er mange penge! :-/

Og selvom jeg gør rigtig meget for at finde fotos blandt alle dem jeg taler med, og altid har min scanner med under armen, når jeg turnerer rundt i landet, er det meget begrænset, hvad der kan graves frem fra fotoalbummer og scrapbøger, desværre.

Skulle du derfor kende en virksomhed eller organisation, der kunne have lyst til eller måske drage nytte af at give et bidrag mærket til f.eks. indkøb af fotos, benzin eller hotelregninger, så skilter jeg meget gerne med den slags på både website, i nyhedsbreve, på sociale medier og selvfølgelig i selve bogen.

Det kan også være, at man har kendskab til en fond, der kunne dække den slags udgifter og så hører jeg naturligvis også gerne herom.

God dag!

// Mike

De seneste par måneder har jeg haft blikket rettet mod arkadespillene – eller morskabsautomaterne, som de blev kaldt back then.

Jeg har talt med en række personer, der var med til at introducere arkadespillene i de større danske forlystelsesparker i 70’erne. Det var ikke det store boom fra dag et, men stille og roligt voksede hypen og peakede i ‘guldalderen’ omkring 1982.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at hvis man har været med siden 70’erne, så kan hukommelsen spille et puds, men jeg er positivt overrasket over, hvor meget de kære mennesker kan grave frem fra det inderste af harddisken. Pt. har jeg +15 timers interviews. I princippet kunne der skrives en bog alene med disse fortællinger, så jeg udelukker ikke en lille add-on til den endelige bog, for der bliver langt fra plads til alle fortællingerne.

Når jeg er færdig med min research på dette område alene, forventer jeg +25 timers båndede interviews. Det tager tid at turnere rundt, transskribere og efterfølgende skrive historierne.

Håber også du har tålmodigheden?

// Mike

Hej venner,

I skal lige se, hvad jeg har fået tilsendt. Lise anno 2023 med hendes Pac-Man-diplom fra DM i 1982. På bordet står Eiffeltårnet, som hun vandt med hjem fra Paris, efter at være endt på en flot 5. plads ved verdensmesterskabet i Ataris udgave af Pac-Man.

Det fine foto af en glad og måske lidt stolt Lise sætter meget godt videospillene i perspektiv. Lidt over 40 år er gået siden Lise deltog ved DM i Skanderborg
Udover Pac-Man nød hun også at spille arkadespillene Ladybug og Frogger i de tidlige år. Senere købte hun en Commodore 64 og her var det særligt golfspil hun dyrkede. I 90’erne var det Tetris til Game Boy’en og andre puzzle-spil, der fik hendes opmærksomhed. Lise har altid været et konkurrencemenneske og med Wii Sports, der udkom december 2006, har hun duelleret mod alle generationer i hendes familie.

Jeg er kæmpe fan!

God Pinse til jer alle.

// Mike

Det er en torsdag i april og uret har netop passeret 12.00. Jeg har taget toget fra Nørrebro og er netop stået af på Brøndbyøster Station, hvor jeg går ned mellem højhusene, der her ligger side om side. En lidt vindblæst dag, men solen skinner trods alt.

Med mig har jeg scanner, computer, diktafon og en masse spørgsmål. Det har jeg sådan set altid med, når jeg skal indhente historier til bogen. Og denne torsdag, hvor jeg skal mødes med Buller i hans dueslag, er ingen undtagelse.
Buller har brevduer, ja, og de skal passes. Derfor foreslog han, at vi kunne mødes, mens han ser til duerne.

Brevdueforeningen ligger på den anden side af Roskildevej – modsat højhusene. Ikke et synderligt charmerende sted at have brevduer, tænker jeg? Men da jeg kommer over på den anden side af vejen, er alt forandret og højhusene glemt. Vi sætter os udenfor og nu lugter der af sommer og grill…

Og hvem er Buller med brevduerne så?

Tiden skal spoles tilbage.

I 1980 ligger der en grill på Rødovrevej nr. 322. Det er Bullers Grill. Og for de af jer, der kender til legenden Kim Kanonarm, så har I måske læst eller hørt om Bullers Grill. Det er grillen, hvor Kims legendariske kaldenavn stammer fra.

I dag er Buller blevet 75 år og jeg vil høre om han kan huske Kim. Og det kan han. ’Kanonarmen’, som han kalder ham.

I dagens opdatering har jeg forsøgt mig med en lille snip fra snakken med Buller. Lidt udfordret af små vindstød, men tænker I overlever. Jeg øver mig.

Selv har jeg haft en længere pause væk fra arbejdet med bogen. Det mere almindelige arbejde har taget min tid de seneste par måneder og der skal jo også smør på brødet. Men dejligt lige at dykke ned i bogen igen. Mere af det i den nære fremtid.

Håber I har det godt derude – nu er det forår!

// Mike

Har du ringet til dette nummer 86 94 52 26 eller måske 89 44 33 24?

Hvis du har, så har du måske talt med enten Brian eller Kristian. De sad nemlig ved telefonen i Nintendo Klubben i starten af 90’erne ved Electronic Fun i Galten.

I dag fik jeg en snak med de to om alle de udfordringer, som spillerne, der ringede ind, sad med.

Hvis du har brug for lidt tips og tricks – til Lolo, StarTropics, Zelda eller et af de andre 130 spil, som de to kan udenad, så kan du finde dem på BIP BIP BAR i aften. Og hvis du finder dem, så tag en selfie med stjernerne – og hils dem fra mig.

Alternativt kan du også vente med at få historierne til bogen lander.

God aften!

// Mike

Jeg har været på tur.

Fra København til Thisted med en afstikker til Løgstør.
Det er sikkert ikke alle, der lige ved det, men rigtig mange af de standardkabinetter, som i 80’erne og 90’erne stod i landets grillbarer med arkadespil, stammer fra JK Automater i Thisted. Jens Kristen Jensen grundlagde virksomheden JK Automater helt tilbage i 1960… og han render såmænd stadig rundt på fabrikken på Industrivej 22 i Thisted.

JK er en fremragende fyr med en hukommelse som en elefant. Virkelig. Det blev til knap 4 timers optagelser om alt mellem himmel og jord… primært fra automatbranchen. Der er noget at give sig i kast med. Ouch!

Og når jeg nu alligevel var på de kanter, så måtte jeg selvfølgelig forbi Spilmuseet i Løgstør, hvor Rune og farmand Eddie har en vanvittig samling af arkademaskiner.

Jeg fik en meget fornem rundvisning og et par gode historier om maskinerne, de har samlet gennem mere end 20 år.

Hvis man er bare det mindste til arkadespil, kan man ikke komme uden om et besøg i Løgstør. Hermed en opfordring om at holde øje med åbningsdagen for Spilmuseet. Det vil jeg gøre!

Bonusspørgsmål:
Kim Kanonarm fortalte mig kort før jul, at han er mere til plastikknapperne, der sidder på kabinetterne fra CompuGame (Den anden store leverandør af standardkabinetter i Danmark). Kabinetterne fra JK Automater har knapper af metal – det er så dem, jeg har spillet mest på og i dag foretrækker.

Har du en favoritknap?

Og så lige et par detaljer ift. billedet af JK. Bag ham er de ruller, der bruges i enarmede tyveknægte i dag. Den gule flyer er en af JK’s største succeser fra før der var standardkabinetter. Og så viser han ordrebogen frem fra 1982. Det trænede øje kan spotte kendte titler som Qix, Lady Bug, Frogger, Rally X, Munchiman og Donkey Kong.

Nu skal der arbejdes!

// Mike

Jeg skylder lige en opdatering på mit seneste opslag her på siden.

Den store efterlysning af Anne Lise Hansen i Skanderborg Ugeblad bar frugt. Jeg fik både SMS’er og mails fra folk, som genkendte hende. Men den nok vigtigste mail kom fra hendes søn, der kunne fortælle, at hun i dag hedder Lise, er 78 år og stadig bor i Skanderborg. Bingo!

Jeg har sendt Lise en lang række spørgsmål og så ser vi, hvor meget hun kan huske.

Og så har jeg brugt et par dage på Det Kgl. Bibliotek i starten af 2023. Mit første besøg på forskningssalen blev det også til (uhhh!), hvor jeg sågar sad helt mutters alene. Og så blev det til knap 200 artikler om morskabsautomaterne fra Mediastream, som jeg nu skal læse igennem.

Godt nytår i øvrigt!

// Mike

Hun var til VM i Pac-Man på Atari 2600 i 1982 og fik en flot 5. plads! E-sports-stjerne før man kendte til e-sport. Men hvor er Anne Lise Hansen fra Skanderborg?

Hun har været på min liste i meget lang tid, men ingen af de Anne Lise’r, jeg har haft fat i, har været den rigtige Anne Lise Hansen fra Skanderborg.

Derfor har jeg nu gjort brug af et andet våben – en klassisk efterlysning i lokalsprøjten for Skanderborg. Netop Skanderborg var Anne Lises hjemmebane, hvor hun først vinder det lokale mesterskab for sidenhen at gå hele vejen til finalen i København og videre til VM i Paris 1982.

Find efterlysningen i Skanderborg Ugeblad her

Med krydsede fingre håber jeg, at der kommer et par nye spor, jeg kan forfølge. Ellers er jeg bange for at Anne Lises historie forbliver ufortalt.

I skal ikke snydes for efterlysningen OG skulle man nu kende en i Skanderborg, der evt. har artiklen liggende fysisk, så vil jeg virkelig gerne have den tilsendt. Jeg betaler selvfølgelig for fragten – giv lyd, hvis I kan hjælpe!

// Mike

Jeg har et billede, men ingen data. Aner ikke hvor det er fra. Billedet er i øvrigt i en meget dårlig opløsning. Tæt på at opgive. Og så sker det…

Jeg gransker et debatforum på det store internet. En oplysning i en meget gammel tråd leder mig på sporet af en arkadehal, hvis lokation, jeg har ledt efter gennem flere år. Pludselig er der et link. Jeg har mere at søge efter og jeg kontakter en person, der måske ved noget. Han sender mig videre til en anden person, som helt sikkert ved noget…

Og så er der bid. Klaus ved noget. Det tog kun et par år!

Det er de dage, hvor mange timers søgen, der kunne have været spildte, pludselig giver mening. Hvor alt går op i en højere enhed. Ydermere viser det sig, at Klaus ikke alene har en fantastisk hukommelse, men også støver et gammelt brunt ringbind af. Og pludselig er der breve, fotos og avisartikler – på godt og ondt, der kan være med til at udfolde historien om en dansk arkadehal i 80’erne med “djævlemaskiner”.

Jeg synes bare lige I skal se, hvad jeg har fået lov til at låne af Klaus. Elsker det.

Og så tilbage til arbejdet – glædelig 8. december!

// Mike